Få styr på de nye regler omkring selektiv nedrivning

Bygninger rummer store mængder værdifulde materialer, som bør genbruges frem for at ende som affald.

Med  bekendtgørelse om håndtering af affald og materialer fra bygge- og nedrivningsarbejde (BEK nr. 496) bliver selektiv nedrivning obligatorisk ved nedrivninger og renoveringer, hvor mere end 250 m² fjernes. Formålet er at sikre, at materialer bevares i højeste værdi i affaldshierarkiet.

Hvordan foregår en selektiv nedrivning?

Når bygningen er tømt for inventar og alle forsyningsledninger afbrudt, foregår nedrivningen i følgende trin:

1. Miljøsanering – problematiske stoffer som asbest, PCB, tungmetaller og PAH’er fjernes.
2. Fjernelse af ikke-bærende konstruktioner – lette vægge, gulvbelægninger og lofter adskilles.
3. Fjernelse af bærende konstruktioner – større strukturelle elementer demonteres.
4. Fjernelse af fundamentet – sidste fase, hvor restmaterialer sorteres og genanvendes.

Ved at sortere materialerne undervejs bevares deres værdi, så en større andel kan genbruges direkte i nye byggerier.

Krav til bygherrer og nedrivere

For at sikre en effektiv selektiv nedrivning introduceres en standardiseret nedrivningsplan (SNP), der beskriver processen og materialernes videre håndtering.

Bygherren skal:

• Udpege en Miljø- og ressourcekoordinator (MRK), som sikrer adgang til relevante oplysninger.
• Koordinere SNP med nedriveren og føre tilsyn med, at planen følges.

Nedriveren skal:

• Være autoriseret af Miljøstyrelsen.
• Udpege en ressourceansvarlig, der står for SNP i praksis.
• Have et godkendt kvalitetsledelsessystem og være underlagt kontrol af et certificeret organ.

Forundersøgelser: Fundamentet for bæredygtig nedrivning

De nye regler ensretter kravene til forundersøgelser, som opdeles i fire dele:

1. Miljøscreening – en gennemgang af bygningens renovering- og brugs-historik, med henblik på at afdække behovet ved en kortlægning
2. Miljøkortlægning – detaljeret gennemgang af bygningen hvor der tages prøver af risikomaterialer for at afdække miljøproblematiske stoffer.
3. Ressourcescreening – vurdering af ressourcepotentialet i bygningen og hvilke tiltag der bør tages for at bevare dette.
4. Ressourcekortlægning – præcis opgørelse af genbrugspotentiale og håndtering.

Disse undersøgelser danner grundlaget for miljøsaneringen og en værdibevarende nedrivning.

Nye kompetencer i nedrivningssektoren

For at gennemføre de nye krav bliver to nye uddannelser lovpligtige:

• Miljø- og ressourcekoordinator (MRK)
• Ressourceansvarlig, der også indgår i den nye nedriverformand uddannelse

Begge uddannelser udbydes som AMU-kurser og kræver relevant brancheerfaring. Det understreger, at nedrivningssektoren er blevet mere videnstung.

CO₂-krav og selektiv nedrivning

Selektiv nedrivning er en del af den grønne omstilling i byggeriet. Ifølge Tillægsaftalen om national strategi for bæredygtigt byggeri strammes CO₂-kravene for nybyggeri løbende. Genbrugte materialer tæller ikke med i CO₂-regnskabet, hvilket gør genbrug til en attraktiv løsning for at leve op til de nye klimakrav.

Hvor reglerne om selektiv nedrivning skal øge udbuddet af genbrugsmaterialer, skal de skærpede CO2 regler øge efterspørgslen, og forhåbentligt skabe nye forretningsmuligheder for nedrivere og grønne virksomheder i fremtiden.

Konklusion

Den nye lovgivning sikrer, at bygherrer, rådgivere og nedrivere arbejder struktureret med materialer, så bygninger ikke bare rives ned, men afmonteres med omtanke.

Sammen med tillægsaftalen om bæredygtigt byggeri skaber BEK nr. 496 nye grønne forretningsmuligheder i byggeriet.

Vil du vide mere? Læs BEK nr. 496 og Tillægsaftalen om bæredygtigt byggeri.