Hvad er miljøscreening og miljøkortlægning

Hvad siger affaldsbekendtgørelsen og arbejdsmiljøloven?

En miljøscreening og efterfølgende miljøkortlægning er nødvendig for at sikre korrekt håndtering af miljøproblematiske stoffer i byggeprojekter. Affaldsbekendtgørelsen (BEK nr. 1749) og arbejdsmiljøloven (BEK nr. 2062) fastsætter, at virksomheder altid skal udsortere farligt affald, sikre et sikkert arbejdsmiljø og instruere medarbejdere om risici. Bagatelgrænsen på ét ton affald gælder kun for kravet om affaldsanmeldelse – ikke for pligten til at undersøge og håndtere miljøfarlige stoffer. Derfor skal virksomheder foretage en miljøscreening, uanset affaldsmængden, for at overholde lovgivningen og beskytte både miljøet og de ansatte.

Byggebranchen har gennem tiden introduceret mange innovative materialer i den danske bygningsmasse i bestræbelsen på at lave gode og prisbillige byggeprojekter. Nogle af disse materialer har dog senere vist sig at være skadelige for mennesker og miljø. Derfor skal der foretages en screening af bygninger for miljøproblematiske stoffer, inden renovering eller nedrivning kan påbegyndes.

Der er dog en bagatelgrænse for, hvornår der skal foretages en screening. Hvis dit projekt producerer mindre end ét ton affald, er du fritaget fra at anmelde bygningsaffald, og screening er derfor ikke obligatorisk.

Hvad er en miljøscreening?

En miljøscreening er en indledende vurdering af en bygning for at afgøre, om en miljøkortlægning er nødvendig. Formålet er at identificere potentielle miljøproblematiske stoffer og vurdere, hvor de kan forekomme, så en eventuel kortlægning kan målrettes mest effektivt.

Screeningen udføres typisk som et "desktop-studie", hvor bygningens opførelsesår, renoveringshistorik og brug analyseres. For større projekter kræves dybdegående kendskab til byggeskik, mens en screening af parcelhuse ofte kan baseres på husets opførelsesår og de perioder, hvor specifikke miljøskadelige stoffer har været tilladt i Danmark.

De vigtigste miljøproblematiske stoffer er:

Asbest (1920-1988): Forekommer i vinyl, lim, fugemasse, tagplader, rørisolering, tekniske installationer m.m.
Tungmetaller (fortsat tilladt): Findes i maling, overfladebehandlinger, fliseglasur m.m.
Kulbrinter: Omfatter olie, terpentin og andre industrielt anvendte stoffer, samt særligt udendørs maling.
Polyaromatiske hydrocarboner (PAH): Tjærestoffer, som findes i træbeskyttelse, sokkelmaling, tagpap og asfalt.
Polyklorerede bifenyler (PCB) (1950-1977): Forekommer i bløde fuger, maling, el-installationer og belysningsanlæg.
Klorerede paraffiner (1930-2012): Anvendes i bløde fuger, lim og maling.

Screeningsspørgsmål

For at vurdere behovet for en miljøkortlægning kan følgende spørgsmål stilles:

Kan miljøproblematiske stoffer være tilført i forbindelse med:
- Opførelse af bygningen?
- Renovering, tilbygning eller ombygning?
- Løbende vedligeholdelse, herunder maling og reparationer?
- Erhvervs- eller hobbymæssig brug, såsom produktion, køretøjsvedligeholdelse eller dyrehold?
Kan miljøproblematiske stoffer være tilført fra omkringliggende bygninger eller industrier?

Hvis der kan svares ja til nogen af disse spørgsmål, skal der foretages en miljøkortlægning.

Hvad er en miljøkortlægning?

Hvis miljøscreeningen indikerer risiko for miljøproblematiske stoffer, skal deres tilstedeværelse, placering og mængde fastslås ved en miljøkortlægning.

Miljøkortlægningen indebærer en systematisk gennemgang af bygningen, hvor risikomaterialer undersøges, og der udtages prøver, som analyseres på et akkrediteret laboratorium. Analyseresultaterne danner grundlag for korrekt håndtering af bygningsaffaldet.

En grundig screening sikrer en mere effektiv kortlægning, da den forudgående vurdering af risikomaterialer muliggør målrettet prøvetagning. Under kortlægningen beregnes også mængden af affald, så prøvesvar kan relateres til specifikke materialer, hvilket letter affaldsanmeldelsen.

Hvad hvis der er mindre end 1 ton affald?

Før du konkluderer, at affaldsmængden er under 1 ton, bør du nøje overveje beregningen. Bygningsaffald akkumuleres hurtigt, og nedenstående eksempler viser, hvor lidt der skal til for at nå 1 ton:

4 m² af 100 mm betongulv
2 m³ uimprægneret træ
80 m² fliser uden klæb eller underlag
5 m² enkeltstens murstensvæg
30 m² af et 20 mm teglstenstag
30 m² bølgepladetag

Hvis der faktisk er under 1 ton affald, er anmeldelse af bygningsaffald ikke nødvendig.

Virksomheder har et udvidet ansvar

For virksomheder gælder yderligere krav i henhold til Affaldsbekendtgørelsen (BEK. nr. 1749) og Arbejdsmiljøloven (BEK. nr. 2062):

Affaldsbekendtgørelsen § 66 kræver, at virksomheder altid skal udsortere farligt affald, PCB-holdigt affald, asbestholdigt affald og termoruder fra deres bygge- og anlægsaffald, uanset affaldsmængden.
Arbejdsmiljøloven § 15 a fastsætter, at der skal udarbejdes en arbejdspladsvurdering (APV) for alle arbejdspladser.
Arbejdsmiljøloven § 17 pålægger arbejdsgivere at sikre, at de ansatte er instrueret i farerne ved deres arbejde, hvilket forudsætter kendskab til risikomaterialer.

For at overholde disse krav er en miljøkortlægning ofte nødvendig, da det er den eneste måde at dokumentere forekomsten af farlige stoffer i bygningen.

Konklusion

Som professionel i bygge- og anlægsbranchen findes der stort set ingen nedrivninger eller renoveringer der ikke skal miljøkortlægges, hvis virksomheden skal leve op til de lovkrav der er til affaldssortering og arbejdsmiljø.