Klorerede paraffiner (KP) blev brugt i byggematerialer fra 1950 til 2012, primært i elastiske fuger, maling og skæreolier. De kortkædede KP'er er særligt problematiske, da de mistænkes for at være hormonforstyrrende og kræftfremkaldende. Da KP'er ofte erstattede PCB, er det vigtigt at screene for KP'er i materialer, der testes negative for PCB.
Klorerede paraffiner (KP) er en gruppe kemikalier nært beslægtet med PCB. De blev især taget i brug i industrien som erstatning for PCB, da dette blev forbudt, og der var behov for en ny blødgører i blandt andet fuger og maling. KP'er blev anvendt i byggematerialer fra 1950 til 2012, hvor de blev forbudt i høje koncentrationer på grund af deres hormonforstyrrende egenskaber og mistanke om kræftfremkaldende effekter.
KP'er er primært anvendt i:
Da KP'er ofte blev brugt som erstatning for PCB, er det praksis at screene for KP'er i materialer, der er testet negativt for PCB.
KP-molekylet består af en kulstofkæde med en eller flere kloratomer. Afhængigt af kædelængden har KP'er forskellige egenskaber og inddeles i tre hovedgrupper:
De kortkædede KP'er udgør den største sundheds- og miljømæssige risiko og kræver de samme forholdsregler som PCB.
Sanering af KP-holdige materialer bør altid udføres af professionelle med korrekt sikkerhedsudstyr, herunder:
KP-holdigt affald skal klassificeres efter forureningsgrad. Materialer med et KP-indhold over 2500 mg/kg betragtes som farligt affald og skal bortskaffes på et godkendt deponeringsanlæg i henhold til gældende affaldsbekendtgørelser
Se billeder af almindelige risikomaterialer herunder: