Bliv klogere på asbest og på hvad det hele handler om

Asbest er en naturligt forekommende mineralfiber, der er kendt for sin styrke, holdbarhed og naturlige brandhæmmende egenskaber. På grund af disse egenskaber blev asbest anvendt i mere end 3.000 forskellige produkter fra 1920’erne og frem, særligt inden for bygge- og industrisektoren.

Asbestholdige materialer er slidstærke, temperaturbestandige og modstandsdygtige over for kemisk påvirkning. Derudover har asbest været anvendt i mere utraditionelle sammenhænge, såsom kunstig sne i film- og teaterproduktioner.

Hvorfor er asbest farligt?

Asbest udgør en sundhedsrisiko, fordi fibrene kan frigives som luftbårne partikler ved bearbejdning, nedbrydning eller forstyrrelse af materialerne. Når de indåndes, kan de trænge dybt ned i lungerne og forårsage alvorlige sygdomme. Kroppen kan ikke nedbryde eller udskille asbestfibre, og de kan derfor ophobe sig og føre til sygdomme som:

• Asbestose – en kronisk lungesygdom, der med tiden kan føre til åndedrætsbesvær og nedsat lungefunktion.
• Lungehindekræft (mesotheliom) – en sjælden, men aggressiv kræftform, der næsten udelukkende skyldes asbesteksponering.
• Andre kræftformer – der er indikationer på, at asbest også kan være medvirkende årsag til visse former for mave- og tarmkræft.

Fibercement med tydelige asbestfibre

Asbest-tekstiler som denne varmefaste pakning, kan bestå af 90% asbest og skal altid behandles som støvende asbest.

Asbest i danske bygninger

Brugen af asbest blev gradvist begrænset fra 1970’erne og frem og blev fuldstændigt forbudt i Danmark i 1988. I praksis findes der dog stadig asbest i mange bygninger opført før 1990, hvor materialerne blev anvendt i stor skala. Det betyder, at boligejere i dag stadig kan støde på asbestholdige materialer, særligt i tage, rørisolering, gulvbelægninger og loftsplader.

Det er vigtigt at være opmærksom på, hvordan man håndterer asbestholdige materialer, da de ikke udgør en sundhedsrisiko, så længe de er intakte og uforstyrrede.

Hvornår er asbest farligt?

Asbest udgør kun en sundhedsrisiko, når fibrene frigives til luften og indåndes. Så længe asbest er bundet i et byggemateriale, og materialet er intakt, udgør det ingen fare. Risikoen opstår, hvis materialet slides, nedbrydes eller bearbejdes, da dette kan frigøre små, usynlige asbestfibre, som kan forblive svævende i luften i flere timer eller endda dage, afhængigt af luftcirkulationen og fibrenes størrelse.

Nogle asbestholdige materialer, såsom sprøjteasbest og visse isoleringsmaterialer, indeholder løse fibre og kan afgive betydelige mængder støv ved forstyrrelse. Andre materialer, som asbestcement, frigiver kun fibre, hvis de skæres, slibes eller knækkes.

For at minimere risikoen ved arbejde med asbest er det afgørende at:

• Begrænse støvudvikling, fx ved brug af våde metoder og kontrolleret nedtagning.
• Forsegle asbestholdige materialer, så de ikke nedslides.
• Anvende de rette personlige værnemidler, herunder åndedrætsværn med partikelfilter.

Hvis du bor i en bolig, hvor der kan være asbestholdige materialer, er det vigtigt at være opmærksom på slidte eller beskadigede overflader, da disse kan frigive fibre. Intakte materialer udgør derimod ingen akut sundhedsrisiko.

Har du mistanke om asbestforurening? Så kan du tage en miljøprøve og finde ud af om det indeholder asbest.

Fliseklæb indeholder ofte asbest.

Enkeltlagsvindue med asbestholdigt kit.

Kiselgur med asbest bruges ofte til at isolere varmerør, særligt rørbøjninger.

Lim og afretningslag under gulvbelægninger indeholder ofte asbest.

Vinylgulve, og noget sjældnere linoleum kan indeholde asbest i selve gulvet, samt i lim og afretningslag.